Kurv 0




2kg Colombia Supremo formalet til stempelkaffe

Bestil indenfor Så pakker og sender vi idag

Colombia formalet stempel 12kg


  • 2.371,00 kr

Mellem kafferistning

Kaffe fra Colombia - højtrangeret, frisk, aromatisk og mild formalet stempelkaffe

Colombia Supremo er en dejligt mild og karakteristisk kaffebønne af rigtig høj kvalitet - her er den groftmalet så den er klar til brug i din stempelkande. Supremo er blevet belønnet med en SCA-score på 83, hvilket betyder at der er tale om en specialkaffe af høj kvalitet, som er garanteret at være etisk dyrket, med respekt for både menneskerettigheder og klimaet. Farmerne og deres medarbejdere er således garanteret fair betaling for kaffen. 

Denne variant er med groftmalet kaffe til stempelkande, som er perfekt til dig der ønsker en lækker og hurtig kop stempelkaffe på morgenbordet, eller når du kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen.

Har du brug for hjælp til at brygge din stempelkaffe? Så kan du her finde den perfekte guide!

Hvad synes Kenneth om Colombia Supremo?

Dejlig kop kaffe - der tydeligt lever op til de forventninger, jeg har til en kaffe fra Colombia. Den er frisk i smagen og kombinerer fylde, med en dejlig frisk frugtighed, som gør at den kan drikkes hele dagen.

Jeg nyder denne kaffe om eftermiddagen eller tidligt på aftenen, da Colombia Supremo efter en dag med meget kaffe og ofte de lidt tungere kaffetyper som fx vores afrikanske bønner, er dejlig frisk og dermed er en af de kaffer, som jeg personligt ikke synes behøver mælk. Det er også denne, eller vores etiopiske kaffe, jeg finder frem, hvis solen bare brager frem og det dufter af forår eller sommer.

Vælg denne kaffe hvis...

Du er til en frisk kop kaffe, kan forestille dig selv drikke denne skønne stempelkaffe udenfor på terrassen eller altanen mens du nyder solen. Den har en markant frugtig eftersmag, og det skal man kunne lide.

Historien bag Colombia Supremo

Kaffedyrkning i Tolima-området i Colombia er kendt for at producere kaffe af høj kvalitet, der ofte værdsættes for sin komplekse smag og unikke karakter. Tolima ligger i Andesbjergene og har ideelle forhold for kaffedyrkning takket være sin høje beliggenhed, rige vulkanske jord og varierede klima. Denne kombination giver bønnerne en langsommere modning, hvilket fremmer udviklingen af komplekse smagsnoter.

Kaffebønner er Supremo bønner, som er en  kvalitetsklassifikation for kaffe fra Colombia. I dette tilfælde betegner "Supremo" de største og mest ensartede kaffebønner, som er blevet sorteret efter størrelse. Colombiansk kaffe klassificeres ofte ud fra bønnernes størrelse, og Supremo er den højeste klassifikation, efterfulgt af "Excelso," som er lidt mindre bønner. Supremo bønner er kendt for at levere en fyldig smag, ofte med en balanceret syrlighed og noter af chokolade, frugt og nødder. De anses for at være af særlig høj kvalitet og er populære blandt kaffeelskere.

Som alt vores kaffe, er denne gourmetkaffe langtids-håndristet i kafferisteriet i Mørkøv ved Holbæk. Her får kaffen optimale forhold, da vi tager os god tid til ristningen, så vi langsomt får alle de skønne aromatiske noter frem i kaffen.

Produktspecifikationer

Vægt 12kg
Formalingsgrad Formalet til stempelkaffe til direkte brug i din stempelkande
Oprindelsesland Colombia
Region Tolima
Dyrkningshøjde 2100-2350 meter over havets overflade
Kaffetype 100% arabica, Colombia Supremo
Kaffesort Caturra, Typica, Bourbon - Store kaffebønner
Høstår 2023-24
Smag Rund, frugtig, medium syrlighed, behagelig smag
Noter Nødder, karamel og citrus
Ristningsgrad Mellemristet (2/4) Friskristet og afsendt senest 30 dage fra ristning
SCA Score 83
Holdbarhed 23-24 måneder, men bedst før 6 måneder fra ristning.
Anbefalet dosering 8 gram (en kop), 64 gram (en kande)
Andre varianter 500g, 1kg, 2kg, 4kg, 8kg

Sale

Unavailable

Sold Out