Kurv 0


Grønne kaffebønner

Grønne kaffebønner er de helt rå kaffebønner. De er tørrede, men ikke ristede og du har derfor selv mulighed for at riste bønnerne. Med grønne kaffebønner kan du selv bestemme om du ønsker en lys eller mørk ristning samt eksperimentere med blends. Du kan få grønne kaffebønner i pakker á 1, 2, 3, 4 eller 8 kg. Se også vores friskristede kaffebønner.



De grønne kaffebønner er rå og uristede

Grønne kaffebønner er betegnelsen for de helt rå kaffebønner, inden de bliver ristede. Den grønne farve er derfor bønnens naturlige farve, når den plukkes. Det er først ved ristningen, at kaffebønnerne får den karakteristiske brune farve, der varierer mellem lys brun og mørk brun og somme tider næsten helt sort. Kaffebønnens brune nuance bestemmes ved ristningen, altså om der er tale om en lys eller mørk ristning.

De rå kaffebønner stammer kaffetræet, der vokser i det varme klima omkring ækvator. Hos DinLuksus har vi mange forskellige varianter af grøn kaffe, der alle stammer fra forskellige lande, bl.a. Brasilien, Guatemala og Kenya.

Selvom de grønne kaffebønner i bogstaveligste forstand vokser på træerne, så er de ikke helt så ligetil. Bønnerne er nemlig en lille kerne, der findes inde i et rødt bær. Den lille kerne (eller bønne) skal frigøres fra frugtkødet først og derefter tørres. De tørre grønne kaffebønner kan holde sig i lang tid og endda endnu længere, end når de først er ristet.

Grønne kaffebønner er spændende at give sig i kast med, men du bør altid være opmærksom på, at grøn kaffe altid skal ristes inden brug. Du må derfor ikke forsøge at brygge kaffe direkte på de rå bønner. Ristningen af de grønne kaffebønner tager tid, men er en sjov proces. Hvis du derimod ikke har tid til at riste selv, kan du med fordel gå på jagt i vores store sortiment af friskristet kaffe, hvor du altid bliver mødt af en udsøgt smag og aroma, hvor kærlighed til kaffen er i højsædet.


Hvorfor skal jeg vælge grønne kaffebønner?

Du bør vælge grønne kaffebønner, hvis du ønsker at riste din egen kaffe. Denne proces kan være spændende og ikke mindst sjov at prøve kræfter med, men giver dig samtidig mulighed for at afprøve forskellige blends og ristegrader af bønnerne. Du kan prøve dig frem, så du finder din foretrukne ristning af hver enkelte type kaffebønne og du får mulighed for at justere helt efter dine egne ønsker.

Grønne kaffebønner er til dig, der ønsker at eksperimentere og lære endnu mere om kaffens spændende verden og muligheder. Ristning af rå kaffebønner tager tid, men er en givende proces og du får samtidig også en helt anden forståelse for kaffens vej fra bønne til kop.

At riste sin egen kaffe kan også være en hyggelig ting at gøre derhjemme og er måske din nye hobby? Du behøver ikke mange forskellige remedier til at starte med, hvis du ønsker at prøve kræfter af med ristning af grønne kaffebønner, inden du kaster dig ud i køb af nye maskiner til hjemmebrug.


Sådan rister du de rå kaffebønner

Der er mange måder at riste de grønne kaffebønner på - og det behøver slet ikke at foregå på et professionelt kafferisteri. Vi rister selv vores kaffe på helt eget risteri, men vi vil så gerne dele vores passion for kafferistning med dig. Derfor har vi valgt at sælge de skønne grønne kaffebønner, som du selv kan riste derhjemme.

Du kan vælge at riste de rå kaffebønner på flere forskellige måder, men de mest sikre og udbredte er ristning i ovnen eller i en kafferister til hjemmebrug.

Hvis du ønsker at riste i ovnen, skal du være opmærksom på, at du ikke må bruge varmluft funktionen. Når kaffen ristes, dannes der nemlig nogle tørre skaller og de vil flyve rundt i ovnen, hvis der ikke bruges almindelig ovn-funktion. De tørre skaller kan sætte sig fast i ovnens ventilation, hvilket ikke er godt for vedligeholdelsen.

Der kan dannes røg i forbindelse med ristning i ovnen, så husk at tænde emhætten eller åbne vinduet, så røgalarmen ikke går i gang.

Bruger du en kafferister til hjemmebrug, kan du let riste de grønne kaffebønner, uden at have gang i ovnen. Du finder kafferistere i mange forskellige prisklasser og med mulighed for flere funktioner, som fx afkøling.

Uanset hvordan du vælger at riste dine rå kaffebønner, så skal de opbevares i en ventilerende beholder lige efter ristningen. Bønnerne afgiver nemlig CO2, hvilket skal kunne komme væk. Når bønnerne er “ventilerede” kan de herefter kommes i en lufttæt beholder, for at bevare smagen længst tid.

Se vores selvristningsguide for begyndere her, og kom let i gang med at riste dine egne kaffebønner, god fornøjelse.


En verden af grønne kaffebønner

Hos DinLuksus finder du grønne kaffebønner fra flere steder i verden. Du kan bl.a. tage på en kaffe-oplevelsesrejse gennem:

Bønnerne har hver deres særegne smag, men kan udvikles i takt med hvilken ristegrad du vælger at give de rå kaffebønner. Smag dig frem og find din favorit.

Sale

Unavailable

Sold Out