Espresso kaffe

Nyd en skøn espresso kaffe, der byder på en fyldig kop og smagfulde noter af eksempelvis nødder, chokolade, dadler og kakao. Hos DinLuksus er du garanteret espresso kaffe af højeste kvalitet og vi rister selv kaffen på vores danske kafferisteri I Mørkøv ved Holbæk. Her finder du espresso kaffe malet klar til brug. Se også vores store udvalg af hele espresso bønner.



Espresso kaffe direkte fra eget risteri

Hos DinLuksus rister vi selv vores kaffe på vores eget hyggelige kafferisteri i Mørkøv ved Holbæk. Det gør vi efter at have nøje udvalgt alle de bedste kaffe varianter fra hele verden. Mange af de kaffeproducerende lande ligger omkring Ækvator, for det er nemlig her at klimaet giver de bedste forhold for at kaffen kan gro og trives. Vi henter fra de bedste kaffefarme, hvor der er garanteret høj kvalitet, friskhed og spændende smagsnoter. Du kan vælge om du ønsker din espresso kaffe malet eller som hele bønner. Her på siden finder du kun malet espresso.

Når vi har fået kaffen hjem fra farmene verden over, begynder vi at hygge om den og give hver type kaffe deres unikke smagsprofil. Du finder ikke lignende eller ens risteprofiler andre steder. Vi har nemlig udviklet vores helt egne risteprofiler på vores lokale risteri i Mørkøv ved Holbæk, bl.a. en espresso roast.

Ristningen af espresso kaffe er altid mørkristet, da dette får olierne frem. Espresso er nemlig kendt for sin dybe og intense smag, hvilket kun kan opnås med den helt rette mørke ristning. Udover vores espresso roast, har vi også udviklet andre risteprofiler til andre typer af kaffe, herunder lys ristning, lys/mellem ristning og en mellem ristning. De mange risteprofiler er med til at skabe store smagsvariationer i kaffen, så du kan få en masse skønne kaffeoplevelser, der skiller sig ud fra mange andre.


Kaffe til espresso er noget helt specielt

Espresso kaffe er noget særligt og denne type har en helt speciel intensitet, modsat andre varianter af kaffe. Kaffebønner indeholder olie og det er denne olie, der er med til at give kaffen dens intense og fyldige smag. Olien bliver frigivet under ristningen og jo mørkere ristningen er, jo mere olie bliver der frigivet. Espresso kaffe har en mørk ristningsgrad og der frigives derfor meget olie, hvilket karakteriserer den fyldige smag ved espressoen.

Grundet olierne i espresso kaffen, kan du opleve en lidt forskellig smag, afhængigt af din valgte bryggemetode. Hvis du bruger kaffen til espressomaskine, bliver olierne blandet med vandet, grundet det høje tryk på omkring de 9 bar. Hvis du derimod bruger espresso kaffe til filterbryg, vil du opleve nogle andre smagsnoter end ved espressomaskinen. Dette er fordi at olierne og vandet ikke blandes lige så godt, hvis du bruger en pour over/overhældnings metode.

Espresso kaffe er basen i de fleste typer af kaffedrikke, såsom café latte, cappuccino, macchiato, cortado, islatte, americano osv. Espresso blends kan også bruges til at brygge filterkaffe med og her vil du opleve en dyb og fyldig smag, grundet kaffens styrke og mørke ristningsgrad.


Karakteristika for espresso kaffen fra DinLuksus

Du finder primært kaffe til espresso med en intensitet 3 blandt vores udvalg. Dette er den mest populære. Vi fører også enkelte varianter med en intensitet på 4, til dig der ønsker en meget stærk kaffe.

Hvis du vælger en espresso kaffe med en intensitet på 3, kan du forvente en kaffe med en let-mørk ristningsgrad. Dette gør, at du stadig kan smage kaffens noter og fornemme den aroma tydeligt, da dette ikke overdøves af ristningen. Du vil også stadig kunne smage kaffens smagsprofil, hvis du bruger mælk i kaffen eller drikker mælkebaserede kaffedrikke, som fx cappuccino eller café latte.

Intensitet 3 giver en moderat fyldighed i koppen, hvilket især er vigtigt, hvis du brygger på maskine. Kaffe til espressomaskine har nemlig kun kort kontakt med vandet, inden det rammer koppen.

Kaffe til espresso giver en rund og blød oplevelse, hvilket oftest kun kan nydes, når kaffen har en mørkere ristning. Du vil også oftest kunne fornemme mørkere smagsnoter, som fx nødder, chokolade eller karamel, men mindre frugtsyre.

Her på siden finder du vores espresso kaffe malet og klar til brug. Intensitet 3 egner sig især som kaffe til espressomaskiner, men kan også bruges til en kraftig filter- eller stempelkaffe. Til espressomaskine anbefaler vi dog vores hele bønner, for den rette malingsgrad.

Hvis du derimod ønsker en meget mørk og stærk kaffe, anbefaler vi en intensitet på 4, hvilket er meget mørk espresso. Vi fører ikke mange varianter af denne type espresso kaffe og den er primært for kendere, der ved hvad de ønsker sig af deres kaffe. Ved intensitet 4 bliver espresso kaffen ristet så mørk, som den overhovedet kan, uden at kaffen ødelægges. Du vil ikke kunne opleve lige så mange smagsnoter grundet den mørke ristning, men du kan forvente en meget fyldig smag med lidt bittersødme.

Intensitet 4 egner sig bedst som kaffe til espressomaskine, da den ellers bliver for voldsom i smagen til filter- og stempelkaffe.


Sådan kan du brygge med vores espresso kaffe

Du kan bruge vores espresso kaffe til mange forskellige bryggemetoder. Kaffen er allerede malet.

Brug den til mælkebaserede kaffedrikke som fx café latte, cappuccino, cortado eller macchiato eller brug den i klassisk americano.

Brug vores blends som kaffe til espressomaskine og du vil opleve den dybe smag og fylde fra espresso ristningen. Vær dog opmærksom på, at vores formalede espresso kaffe ikke er meget fintmalet, hvilket ikke er helt optimalt ved brug på espressomaskine. For det bedste resultat, anbefaler vi derfor at du køber hele bønner og maler dem (fint) selv.

Kan du bedst lide at drikke filterkaffe eller stempelkaffe, kan vores formalede espresso kaffe sagtens bruges til disse bryggemetoder.

Sale

Unavailable

Sold Out