
Bestil indenfor Så pakker og sender vi idag
Espresso Crema mørk formalet filter 500g
Kraftig og fyldig kop filterkaffe
Bittersød aromatisk smag af nødder, kakao og tranebær
Vægt: 500g
Formalingsgrad: Filterkaffe direkte til at hælde i din kaffemaskine - Til dig uden kværn.
Land: Indien & Columbia
Kaffebønnetype:
Colombia Supremo (Arabica) & India Cherry AA (Robusta)
Noter: Nødder, Kakao, Tranebær
Holdbarhed: 23-24 måneder
Anbefalet dosering: Filterkaffe: 6-7g pr kop (der er 7g i en måleske) 50-56 g pr./liter
Kenneths (Ejer & Kafferister) oplevelse med kaffen:
Her har vi en kraftig kaffe til dem, som ikke kan få det mørkt nok. Vi har efter kundeønsker ristet bønnerne, så mørkt som det er muligt. I forhold til min smag, så kræver den mælk, men jeg er også til mellemristet kaffe, hvor man har mere frugtsyre og synes derfor, at denne kaffe har for meget power til mig. Jeg er mest til de lidt mere til de runde, bløde kaffebønner, når det er til filterkaffe. Der må det, efter min smag godt have lidt frugtsyre, som jeg synes giver en frisk smag.
Køb kaffen hvis..:
Du elsker power i kaffen og godt kan lide det spark en stærk Mocca giver. Eller du har +2 børn og brug for kaffens magiske egenskaber. Denne her bønne er kraftig nok ristet til at få dig op af sengen.
Historien bag kaffen:
Unikt blend som vi selv har udviklet og produceret i vores risteri på Fyn.Høj kvalitets café produkt, som er vores anbefalet kaffebønne til espresso, hvis du ønsker en kraftig og fyldig smag.
India Cherry AA bønnen er kort og billedligt talt, tørret som en rosin, hvor bærret får lov til at bibeholde sin sødme lige til sidst. Dette går virkelig fint i spil med Columbia Supremo bønnen, som er dyrket højt og derfor har en kompleks og kraftig smag. Supremo er den højeste kvalitet der dyrkes i Columbia.
Mange har en fordom omkring robusta bønnen og med god grund. Vi har ikke fundet en robusta kaffe, som vi har kunne drikke rent.
Til gengæld er robusta bønnen fantastisk, når den indgår i et blend med en kraftfuld arabica kaffe ligesom i dette blend. Der kommer forskellighederne til udtryk og robusta bønnen er i den grad med til at gøre kaffen skøn, cremet og lækker. Hvor den danner et mælkelignende skum på toppen af din espresso kaffe.